Vælg en side

Roselines Miniature hjælper med

Køb og vurdering af dukkehus eller miniature samling

Dukkehus for voksne

Har du arvet en dukkehus samling?

– og ved du ikke hvad det er værd?

Køb af brugt dukkehus miniature

Det kan være svært at vide hvad miniature er værd.

En ting er hvad det er købt for en anden ting hvad det kan sælges for.
Lige som med huse, biler og kunst kan miniature tingen være faldet i værdi eller steget i værdi.

Og er du ikke inde i miniature verdenen kan det være svært at vurdere hvad tingene er værd.

Vurdering og køb af dukkehus
Køb af brugt dukkehus miniature
Roselines Miniature sofa
Dukkehus Dagobert stol
Sofastue fra 1970'erne i miniature 1:12 til dukkehuset
Dukkehus komfur - Bodo Hennig komfur

Find vurderingen på din dukkehus miniature samling
– sådan gør du!

Du kan søge på google, Facebook markedsplads, Ebay.com og Etsy.com det er de steder du primært kan finde oplysninger om dukkehus miniature priser.

Det du kan finde ud af først er:

  • Den skala din miniature er i, er det dukkehus til dukkehuset skala 1:48, midt imellem skala 1:24, Lundby skala 1:18, traditionel dukkehus skala 1:12 eller måske Barbie skala 1:9?
    Roselines Miniature sælger primært dukkehus miniature i skala 1:12.
  • Er det miniature som er maskine produceret eller det håndlavet.
    Se efter evt. mærke eller signatur i bunden af dine miniaturer. Eks. Roselines Miniature forhandler flere fine JBM Miniaturen møbler, som er en finere kvalitet miniature møbler. De har nogle gange et lille ovalt klistermærke med JBM i bunden. Eller er det eks. de maskine-producerede grovere rødlakerede møbler som i sin tid blev solgt i Netto, de har ingen mærker i bunden.
  • Hvis der er en signatur, så søg på den, med ordet ”miniature” eller ”miniatures” efter. Miniature er et internationalt begreb, så måske er din kunstner udenlandsk.
    Håndlavet og signeret miniature er ikke nødvendigvis værdifuldt, men det kan være meget værdifuldt, specielt hvis det er lavet af en dygtig kendt miniature kunstner.
  • Om dine ting er en samling af lidt grovere miniaturer, det kan du se ved at detaljegraden på dine ting ikke er så fin og måske er der samlinger med synlig lim og løse tråde i betræk osv.
    Din miniature samling kan de stadig repræsentere en god værdi, da der altid er købere til tingene.
  • Er det et eller flere dukkehuse, kikkasser eller dukkestuer du har og er det masse produceret eller håndbygget og hvornår er de evt. fra. Eks. Lundby dukkehuse er produceret fra 1940 og frem til i dag, men der er samlere til de gamle huse. Fine og velholdte antikke kikkasser findes der også samlere til. Er det et håndbygget dukkehus du har, så kan det også være værdifuldt, an på hvor flot og skala præcist det er bygget. Eller er det et af de fine men billige dukkehuse som er solgt gennem Harald Nyborg? Dem er der jo også købere til.

Der er købere til det hele, det er kun et spørgsmål om prisen, men hvad er det værd?

Miniature verdenen spænder næsten lige så vidt som den virkelige verden, så hvis du bare gerne vil have din samling vurderet, så kan du ringe til mig på 28675925 eller sende en stribe billeder af dine ting på mail line@roselines-miniature.dk, så finder vi ud af det.

Er det en meget stor samling, så kommer jeg også gerne forbi og laver en vurdering.

 

Salg af arvet dukkehus miniature samling – sådan gør du!

Har du arvet en dukkehus miniature samling eller skal du flytte til en mindre bolig og ønsker at sælge ud af din miniature samling?

Så er der flere måder du selv kan gøre det på:

  • Du kan selv tage billeder af det hele og sælge det som en samling (et lot) på Den Blå Avis eller Facebook Markedsplads. Få du sat prisen for højt, bliver det ikke solgt, får du sat prisen for lavt, får du ikke nok for din samling, så prøv at finde den rigtige pris før du sætter det til salg.
  • Du kan selv tage billeder af de enkelte ting og sælge dem på Den Blå Avis eller Facebook Markedsplads. Det kan være et temmelig omfattende arbejde, prøv bare at tælle de enkelte dele op før du går i gang 😉.

Det der tager længst tid er ikke at fotografere, prissætte og lægge det op, men at kommunikere med købere og samle alle de små ting sammen og sende dem til køberne.

Nåre ja husk lige at købe en stor stak små papkasser til at sende i 😉.

  • Du kan sælge det hele til Roselines Miniature – det er nemt!

Opkøb af dukkehus miniature samling.

Du kan også lade mig (Line Fauerholm) købe det og slippe for flere spekulationer over det!

  • Få en vurdering, enten kommer jeg forbi og ser din samling eller du sender nogle billeder som jeg kan vurdere ud fra.
  • Du får et tilbud fra mig.
  • Du godkender tilbuddet.
  • Vi kommer til dig med kassebil og miniature flyttekasser.
  • Vi pakker ned… for vi har erfaring i at pakke dukkehuse ned, så intet går i stykker.
  • Vi er hurtige, for vi har prøvet det før.
  • Du får din betaling.
  • Du slipper for besværet.

Efterfølgende sættes tingene til salg via. Roselines Miniature.

Ring på 28675925 eller skriv og send billeder på line@roselines-miniature.dk, så finder vi ud af det sammen.

De bedste miniature hilsner,

Line Fauerholm

Skriv mig op

Tilmelding til nyhedsbrev

Adresse

Bygmestervej 6
5854 Gislev, Denmark

Afsending af pakker

Inden for 3 dage
Fri fragt ved køb over 500,-

0