Vælg en side

Blomster

Miniature blomster til dukkehus i 1:12

Her kan du finde en masse forskellige blomster / buketter / potteplanter / planter / sukkulenter / sammenplantninger til dukkehuset.

Både som færdiglavede stueplanter og blomstersammenplantninger eller som blomster KIT som du selv kan lave. Alle i størrelsesforholdet 1:12.

Dukkehus blomster / planter kan være lavet i mange forskellige typer materialer.

Miniatureblomster kan være lavet af:

  • Papir og ståltråd
  • Håndmalede blomsterblade og kronblade
  • Printede blade og kronblade
  • Tørrede mini blomster
  • Fimo eller ceranit ler
  • Tekstil
  • 3D printet resin

Lige som i rigtige hjem er de grønne planter og farvestrålende buketter med til at bløde indretningen i dukkehuset op.

Smukke dukkestuer med fine blomstrende potteplanter får det eftertragtede romantiske udtryk og bliver virkelig smukke at se på.

Potteplanterne kan være skønne almindelige grønne bladplanter eller palmer alle lavet så realistisk som muligt… de er jo temmelig små de planter 🙂

Der vil løbende komme flere løse blomster til, som kan bruges til at lave egne buketter, blomsteropsatser eller blomsterbede.

Der er også et mindre udvalg af fine små blomstrende kaktusser i søde tedåser. Prøv lige at forestille dig hvor svært det må være at lave pigge på en miniature kaktus.

Nogle af de skønne FIMO planter er lavet så fint med farve changerende paletblade og efeu ranker… de er virkelig flot lavet.

De tørrede buketter eller planter er typisk fremstillet af tørret brudeslør og forskellige mos, hvilket gør de små miniature planter super realistiske at se på… desværre er tørrede planter altid ret skrøbelige og forgår med tiden.

Farverne spænder fra rosa, pink, lyserød, orange, rød, bordeaux, blå, grøn, støvet grøn, mørkegrøn, lilla, violet, lyslilla, pastelfarver og selvfølgelig gul og solgul.

Hos Roselines Miniature kommer der hele tiden flere forskellige planter til dukkehuset, så hold øje med denne kategori af miniaturer til dukkehuset i 1:12.

0