Roselines Miniature vejledning
Miniature valnød møbler
Kurser i miniature – sådan gør du
Miniature møbler i valnød
Fine dukkehus møbler i valnød
DIY – Do It Yourself
Drømmer du også om at indrette dit dukkehus eller din kikkasse med de fine valnød møbler?
Vælg de rigtige valnød møbler
Før du køber
Er du i tvivl om, hvilke møbler, der opfylder din drøm bedst?
Alle drømme har en pris, og de fine valnød møbler er en investering som de fleste skal spare sammen til og prioriterer for at kunne købe.
Herunder finder du et par tips til:
- Hvordan afgør du hvad der er det rigtige møbel til at opfylde din drøm
- Hvordan du sikre at dine møbler holder i mange år og holder sin værdi
- Hvad du kan gøre hvis et af dine møbler går i stykker
Hvordan du kan finde de rigtige møbler til netop dit dukkehus eller din kikkasse.
- Beslut i hvilket rum møblet skal stå inden du køber det.
- Vent med at tapetsere / male til efter du har truffet beslutning om, hvilke møbler du ønsker. Farve og tapet kan være meget begrænsende for valget af møbler særligt ved indretning med polstrede eller bemalede møbler. eks. hvis du tapetserer med næsten helt hvidt tapet, og senere opdager at du ønsker at indrette med hvide møbler, så vil dine møbler fremstå nærmest usynlige, fordi det bliver hvidt i hvidt.
- Mål dit rum, så har du en bedre idé om, hvor meget møblerne fylder i rummet, og hvor mange møbler du kan få plads Vær opmærksom på at de fine valnødmøbler fra JBM Miniatures er mindre og mere elegante end traditionelle dukkehus møbler, så derfor kan du med fordel indrette små rum med de fine møbler.
- Tegn evt. målfaste firkanter/former af de møbler, som du ønsker at købe. Jeg bestræber mig altid på at skrive mål på alle møbler, mangler der et mål, kan du altid skrive til mig og få det. Det er vigtigt for mig at det du køber, er i den størrelse du forventer.
- Klip firkanterne ud, så kan du lægge dem / holde dem op i dit dukkehus rum og flytte dem rundt for at se, hvor meget de fylder, og hvor de vil kunne stå.
- Vær ikke bange for at blande stilarter, hvis du syntes møblerne passer sammen.
I gamle dage var det også almindeligt at arve møbler og indrettede rummet efter det man nu havde og det der havde affektionsværdi. Vær opmærksom på hvor mange stilarter du blander sammen. for det kan blive lidt rodet at se på. Jeg plejer at nøjes med 1-3 forskellige stilarter. - I nogen perioder som f.eks. barokken var det almindeligt brugt med symmetri. Det giver ro i dit rum, og det tips kan bruge uanset hvilken stilart dit rum har. Vælg en form for centrum og byg rummets indretning ud fra det. Brug evt. 2 ens møbler, du placerer symmetrisk, det giver elegance til rummet.
- Lad være med at blande alt for mange forskellige træsorter i samme rum, det gør det rodet at se på.
- Prøv om du kan holde et farvetema, hvor du bruger samme farve eller farver i samme nuancer. Det giver balance i rummet.
- Bind siddepladser sammen med et tæppe, som passer i størrelsen, farve og stil i rummet. I gamle dage var der fodkoldt, derfor havde mange ofte tæpper under siddepladserne. Eller en fodskammel til at have fødderne på.
- Husk det er et dukkehus, som skal være fint at kigge på, ikke nødvendigvis skal være super praktisk og realistisk indrettet. Og personligt ville jeg aldrig indrettet et rum med eks. en sofa med ryggen vendt ud mod beskueren, for det er jo lidt kedeligt at se på og så kan den tage udsynet for andre fine detaljer du har arbejdet med i rummet.
- Sidst men ikke mindst…. Så er det et dukkehus og alt er tilladt og alt kan nemt flyttes rundt og laves om igen. Det vigtigste er at det afspejler din drøm.
Pas på dine nye dukkehus møbler:
Hold værdien
Sådan holder du værdien på dine nye valnødmøbler.
- Gem den original æske inkl. Det tilhørende skum, som du modtog møblet i.
- Pas på æsken, tape den ikke til og mas den ikke.
- Mal og ombetræk ikke møblerne.
- Pas på dem og undgå at beskadige / støde dem… håndter dem over et håndklæde, så hvis du evt. taber møblet eller en skuffe, så falder det ikke så hårdt.
- Undgå at smudse polstring til, vask hænder inden du håndterer møblerne.
- Har du brug for at rengøre et møbel, så brug en vatpind med lidt almindelig husholdningssprit.
- Brug original æsken, hvis du har brug for at pakke møblet ned.
Er dit fine møbel gået i stykker?
Fortvivl ikke!
Sådan kan du selv reparere dit miniature møbel.
- Lad være med at bruge limpistol!!! Det er alt for voldsomt og tykt, og vil kun skade dit møbel endnu mere.
- Sæt dig med møblet i et godt lys og brug evt. lupbriller, så du kan se hvad du laver.
- Brug superlim eller trælim, som du har dryppet på et marmeladelåg eller lignende inden brug.
- Stødt hænderne på bordkanten, så er det nemmere at holde hænderne stille, mens du arbejder med møblet.
- Brug en tandstik til at påføre limen, så du rammer præcist hvor der er brug for den.
- Tryk emnerne præcist sammen … første gang!
- Overskydende lim tørres væk hurtigt og omgående med en let finger.
Hvis du ikke selv tør gå i gang med at reparere, så kan du evt. lave en aftale med Line fra Roselines Miniature på 28675925 eller line@roselines-miniature.dk (Jeg hjælper gerne med at reparerer dine finere træmøbler).
Passer du på dine møbler kan du have glæde af dem i rigtig mange år. Det er en investering at købe de finere møbler, men skulle du en dag have lyst til at skille dig af med dem igen og du har gjort ovenstående er der en rigtig god chance for at de har holdt prisen.
Skriv mig op
Tilmelding til nyhedsbrev
Adresse
Bygmestervej 6
5854 Gislev, Denmark
Afsending af pakker
Inden for 3 dage
Fri fragt ved køb over 500,-